Bogens cases

Ole Lynggaard case

I den næste udgave af ”Strategi i vindervirksomheder” vil der komme en helt ny case omhandlende smykkefirmaet Ole Lynggard A/S.

Her har vi en case, som er spændende fordi den ikke umiddelbart handler om det man normalt ville
forbinde med en virksomhed, som sælger luksus design. Casen om Ole Lynggaard A/S handler ikke så
meget om design og brand, som den handler om, hvordan strategisk organisationsudvikling kan spille
en nøglerolle i at få en strategi ført ud i livet, også når virksomheden er en kreativ virksomhed.

Ole Lynggaard A/S har haft stor succes og vækst til trods for recessionen de seneste år.

Virksomheden er en klassisk familieejet og -drevet, hvor familien spiller en stor rolle i den daglige drift og udvikling af virksomheden. Denne case beskriver væsentlige dele af den opskrift, som virksomheden har anvendt.

I løbet af casen findes en række hovedpunkter. Det primære hovedpunkt omhandler, hvordan en virksomhed med nogle interne styrker via et strategisk fokus kan få tilført nogle flere egenskaber, der skaber fundamentet for succes og vækst.

Læs casen her.